KFUM-Spejderne i Bække

KFUM-Spejderne i Bække

– en aktiv spejdergruppe

Om os

Bække Spejdergruppe består af 115 børn og unge og cirka 25 voksne ledere. Endvidere har vi en forældregruppe på cirka 6 forældre.

Alle vores ledere er frivillige og ulønnede.

Alle er velkomne som spejdere og i vores spejderarbejde
Vi er ikke-parti-politisk og byder alle velkomne uanset oprindelse, sociale vilkår eller religion. Vores formål at bidrage til, at børn og unge lærer at blive selvstændige, får en demokratisk livsholdning, tager medansvar og realiserer deres fulde potentiale. Spejderbevægelsen er funderet på værdier, man også møder i kristendommen, men vi er ikke en missionerende forening.

Som Spejder opnår du attraktive kompetencer

KFUM-Spejderne giver børn og unge mod til sammen at tage ansvar for en bedre verden.

Det gør vi ved at udvikle værdifulde kompetencer og skabe meningsfulde fællesskaber, som er attraktive for flere børn og unge.

Det betyder, at den enkelte spejder føler sig stolt over og anerkendt for at gøre en forskel.